Coaching
I 1-til-1 coachingsessioner er alle emner velkomne. Det der betyder noget er, hvad du er optaget af og har brug for at udforske, herunder også hvilke udfordringer eller muligheder du står over for i dit professionelle eller personlige liv.
Jeg møder dig lige der, hvor du er, og jeg støtter dig i at finde vej, åbne nye perspektiver og identificere løsninger på dine udfordringer.
I de følgende mere detaljerede beskrivelser finder du inspiration til typiske emner, som jeg coacher mennesker i.
Mit lederskab - Motivér dit team, bliv bedre til at modtage feedback og til at håndtére konflikter.
Coaching hjælper dig med at styrke både din tankegang og dine lederevner, så du kan inspirere, motivere og lede mere effektivt. Vi arbejder med din vision, dine værdier og de specifikke situationer, du står over for, samtidig med jeg introducerer dig til praktiske værktøjer, du kan anvende med det samme i din lederrolle. Vi trækker også på relevante indsigter og modeller fra neurovidenskab, psykologi og ledelsesforskning. Book en gratis intro-session for at høre mere om, hvordan coaching kan udvikle og styrke dit lederskab.
Mit liv - Oplev en større klarhed og ro ved at leve efter dine egne værdier.
Føler du dig trukket i forskellige retninger, forsøger du at passe ind, eller lever du i virkeligheden efter andres forventninger? Coaching giver dig mulighed for at blive bevidst om dine kerneværdier - og til at leve i overensstemmelse med det, der virkelig er vigtigt for dig. Resultatet er en dybere følelse af klarhed, autenticitet og robusthed i din hverdag. Book en gratis intro-session for at finde ud af, hvordan coaching kan hjælpe dig med at genoprette forbindelsen til dine kerneværdier og skabe det liv, du ønsker.
Min karriere - Find din rette karrierevej og dit næste drømmejob.
Uanset om du overvejer, hvad der skal være det næste skridt i din karriere, er imellem to jobs, eller måske tilflytter til Danmark, kan coaching hjælpe dig med at finde klarhed over, hvad der er rigtigt for dig - og hvordan du finder et job som matcher dét. Sammen afdækker vi dine personlige og professionelle styrker og passionsområder, og vi definerer de roller og finder de virksomheder, der passer til din profil og dine drømme, og vi skaber en strategi for at få kontakt med de rette muligheder. Book en gratis intro-session for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at finde dit drømmejob.

"Susanne har en unik tilgang med øje for det holistiske menneske i sin coaching ... Susanne er kirurgisk skarp analytisk, og samtidig formår hun at se det holistiske billede og sammenhænge meget hurtigt. Susanne sørger for, at man ikke mister sig selv som leder og menneske, når udfordringer og problemer skal håndteres."
- Afdelingsleder, salg
"I mit forløb har der været gennembrud af en sådan karakter, at det har føltes som at Susanne har åbnet op til helt nye dimensioner eller perspektiver – det er svært at opsummere eller forstå præcis, hvordan Susanne gør dette – men hun er først og fremmest en fantastisk lytter og har samtidig adgang til en enorm mængde visdom."
- Afdelingsleder, salg
“Dialogerne med Susanne har givet mig en masse ny inspiration og nye perspektiver, og de har hjulpet mig med at få struktur på mine tanker - dels gennem selve dialogen dels gennem de værktøjer, som jeg har fået. Det har hjulpet mig med at blive bevidst om mine værdier, mine motivationsfaktorer og opmærksomhedspunkter, hvilket alt i alt har øget mine muligheder for at lande et job, som jeg vil trives i.
- Erfaren leder
"Susanne har spillet en central rolle i mit karriereskifte gennem at stille vigtige spørgsmål, som understøttede min beslutning. Med hendes vejledning var jeg i stand til grundigt at evaluere alle aspekter af mit forestående skifte, herunder hvorvidt det var i overensstemmelse med mine langsigtede ambitioner."
- Erfaren leder
